Produkter af bæredygtigt træ

Bæredygtigt træ

Mange steder i troperne er skoven i tilbagegang og ryddes eller overudnyttes til fordel for landbrug, minedrift og tømmerproduktion, og flere steder sker dette endda i strid med oprindelseslandets egen lovgivning. Ved at vælge bæredygtigt træ, er vi med til at sikre skovenes langsigtede produktion samtidig med, at der tages en række andre nødvendige hensyn i skovdriften.

For at opnå sikkerhed for en ansvarlig skovdrift og bæredygtigt træ er det nødvendigt at kunne følge træet fra skoven til det færdige produkt, uanset hvor mange led der er imellem skoven og salgsstedet. Det kræver en troværdig dokumentation, der bygger på internationale standarder og sikrer bæredygtigheden hele vejen igennem.

FSC-godkendelse

Hos Mellowpine anvender vi udelukkende træ med en FSC-godkendelse, som er den næststørste certificeringsordning for bæredygtig skovdrift i verden. FSC (Forest Stewardship Council) har eksisteret siden 1994 og har sit udspring i kampen mod fældning af tropeskovene, men ordningen dækker i dag certificering af alle typer skov og træbaserede produkter. Certificeringen dækker både over global skovcertificering og sporbarhedscertificering og udføres af FSC-godkendte og uafhængige certificeringsfirmaer.

Hvorfor vælge træprodukter?

Træ anses for at være miljø- og klimavenligt, da træer omdanner luftens CO2 til ilt, som frigives, og til kulstof, som lagres i træet. Dette er med til at mindske drivhuseffekten. Når træ anvendes til byggeri og dekoration, vil der typisk skulle anvendes mindre energi til materialerne end ved brug af f.eks. stål eller beton. Derfor vil det klimamæssigt være en fordel at vælge træ, så længe træet er korrekt certificeret.

Hos Mellowpine anvender vi FSC-certificeret birketræsfinér, som anses for én af de stærkeste træsorter til brug for byggerier og dekorationer. 

Chiffonbånd

Chiffonbånd er af fransk oprindelse og i samme familie af stoffer som silke. Chiffon er et tyndt, semitransparent materiale, som er let at drapere og derfor ideel til at lave fine sløjfer på bordkort og invitationer. Båndet har en god slidstyrke og rynker ikke.

Det chiffonbånd, som vi benytter hos Mellowpine, har flossede kanter, hvilket giver båndet et naturligt og let look, der står smukt til træets konturer.